top of page

                                                   Vedtægter, april 2015 

Disse vedtægter vil vi tilpasse, så godt som muligt til vores Antenneforening undervejs.

Så det efterhånden vil blive, de bedste vedtægter som det er muligt for os.

 

 

Foreløbige Vedtægter for antenneforeningen

 

§ 1.      Navn

            Foreningens navn er BANANEN.

 

§ 2. Formål

            Foreningens formål er at eje og drive et bredbåndsanlæg, der kan forsyne                       medlem­mer­ne med:

                a. danske og udenlandske radio- og tv-kanaler

                b. internet og IP-telefoni

                c. andre ydelser, som kan tilbydes over et bredbåndsanlæg


Stk. 1.  Foreningen kan indgå aftaler med en eller flere leverandører om levering af de i

§ 2       Nævn­te ydelser for en periode på maksimalt 3 år.

 

§ 3.      Geografisk område og hjemsted

            Foreningen kan forsyne og optage medlemmer fra følgende områder, der kaldes             forsy­nings­om­rådet: C. F. Richs Vej,103 A-L, 2000 Frederiksberg.

Stk. 1.  Foreningens aktiviteter omfatter Frederiksberg

Stk. 2.  Foreningens hjemsted er Frederiksberg kommune.

 

§ 4. Medlemmer

            Som ordinære medlemmer kan optages lejere, ejendomskontor og festlokale i                 fore­ningens forsyningsområde jf. § 3.


Stk. 1.  Medlemskabet gælder for den husstand, der er tilsluttet an­­tenneanlægget.


Stk. 2.  De i stk. 1 nævnte husstande har ret til optagelse som ordinære medlemmer, at             blive tilslut­tet bredbåndsanlægget og at modtage de i § 2, stk. 1 anførte ydelser               mod at betale tilslutnings­afgift, kontingent og andre afgifter.


Stk. 3.  Som ekstraordinære medlemmer kan optages private husstande, erhvervs­virk­s               om­heder eller institutioner, der bor eller har adresse i den/de i § 3, stk. 2 nævnte             kommune(r).


Stk. 4.  De i stk. 3 nævnte medlemmer kan optages som støttemedlem med henblik på               senere at få leveret de ydelser, der fremgår af § 2, stk. 1.


Stk. 5.  Enhver privat husstand, som er tilsluttet antenneanlægget, er pligtig til at være               medlem af for­eningen efter stk. 1. Enhver erhvervsvirksomhed eller institution,                 som er tilsluttet antenneanlæg­get, er pligtig til at være medlem af foreningen                   efter stk. 3. 


Stk. 6.  Medlemskabet er ikke personligt, men tilknyttet den bolig eller lokalitet, hvortil                 signalforsy­ning leve­res. Ved flytning inden for forsyningsområdet, kan                             medlemskabet overføres til en anden bo­lig eller lokalitet, der er tilsluttet                           antenneanlægget, mod betaling af et gebyr.


Stk. 7.  Et medlem har pligt til skriftlig at meddele bestyrelsen, at det fraflytter boligen                 eller udmel­der sig. Indtil meddelelse om fraflytning er modtaget, hæfter                           vedkommende stadig for alle y­del­ser til foreningen.


Stk. 8.  Såfremt et fraflyttet medlem ikke udmelder sig, kan den nye husstand i stedet                 for indskud over­tage medlemskabet mod betaling af det gebyr, der er fastsat                   herfor. Såfremt der er restancer for den fraflyttede, som vedkommende ikke                     betaler, skal det nye medlem betale disse, dog højst et beløb svarende til det                 ordinære indskud.


Stk. 9.  Besty­rel­sen kan indgå sær­lige aftaler om ydelser og opkrævning af afgifter.                     Sådanne aftaler skal efter­følgende forelægges for førstkommende ordinære                   generalforsamling til oriente­ring.

 

§ 5. Levering af ydelser


Stk. 1.  Medlemmer skal kun be­tale det i § 6, stk. 2 anførte kontingent. Alle medlemmer             har ret til levering af alle ydelser, foreningen kan levere.


Stk. 2.  Foreningens ydelser jf. § 2, stk. 1, udbydes i et antal pakker, tv- og radio­kanaler             eller an­dre enkeltydelser, for hvilke der fastsættes en fast pris pr. måned.                         Information  herom skal fremgå af fore­nin­gens hjemmeside.


Stk. 3.  De i stk. 2 nævnte ydelser godkendes ved urafstemning eller general­for­sam­ling.


Stk. 4.  Bestyrelsen kan foretage løbende ændringer i de i stk. 2 nævnte ydelser, når                 den finder det nødvendigt. Beslutninger herom skal efterfølgende forelægges til             orientering på den førstkom­men­de ordinære generalforsamling.


Stk. 5.  Skift mellem eller opsigelse af de i stk. 2 nævnte ydelser kan ske i årets løb.                   Bestyrelsen fast­sætter terminer herfor samt regler for tilmelding og framelding.


Stk. 6.  Foreningen leverer signaler og forbindelser til tilslutningsstander direkte ind i                   med­lemmets bolig. Det er foreningens ansvar, at den tekniske kvalitet på                         tilslutningsste­det er i orden efter bedste bran­chestandarder. Placering af                         tilslutningsstander og den tekniske kvalitet fastsættes af bestyrelsen, hvis                       afgørelse dog kan indankes for gene­ralforsamlingen.  

 

§ 6. Betaling for medlemskab og ydelser


Stk. 1.  Kontingent og evt. bidrag efter § 11, stk. 3, tilslutningsafgift og andre afgifter og               gebyrer fastsættes af generalforsamlingen.


Stk. 2.  Kontingent og evt. bidrag efter § 11, stk. 3 dækker udgifter til foreningens drift,                 administra­­tion, vedligehol­delse og udbygning.


Stk. 3.  Afgifter kan bl.a. omfatte programafgifter og ophavsretlige vederlag til Copy­dan,             Koda m.fl. samt moms.


Stk. 4.  Generalforsamlingen kan bemyndige bestyrelsen til at fastsætte gebyrer for                   ydelser.


Stk. 5.  De i stk. 1 - 4 nævnte kontingenter, afgifter og gebyrer opkræves af bestyrel­sen,             der fastsæt­ter betalingsfrister, rykkerprocedure m.m.


§ 7. Andre pligter for medlemmerne


Stk. 1.  Medlemmerne er pligtige, uden vederlag eller erstatning, at tåle gravearbejde                 samt placering af kab­ler, forstærkere, standere m.v. ved eller på deres ejendom.             Samt tillade at der installeres centralt tilslutningssted i lejligheden.


Stk. 2.  Ved gravearbejde og placering af tekniske installationer er foreningen pligtig til               bedst muligt at retablere området.


Stk. 3.  Medlemmerne afholder udgifter til udbedring af de skader, de måtte påføre                     foreningens kab­ler, forstærkere og standere m.v. på og uden for ejendommens               arealer.


Stk. 4.  Eventuelle beskadigelser af foreningens eller medlemmernes anlæg skal straks             indberettes til bestyrelsen.


Stk. 5.  Medlemmet er forpligtet til at meddele eventuelle fejl i den i § 5, stk. 6 nævnte                 tilslutning.

 

Stk. 6.  Medlemmet kan etablere egne installationer i egen lejlighed. Sådanne                             installationer og de i stk. 5 nævnte stikledninger må ikke forstyrre                                     bredbåndsanlæg­get. Sker dette alligevel kan foreningen straks frakoble                           tilslutningen og evt. kræve erstatning.


Stk. 7.  Foreningen skal tilbyde medlemmerne etablering, kontrol og reparation af de i                 stk. 5 og 6 nævnte installationer. Medlemmerne afholder udgifterne hertil.


Stk. 8.  Medlemmerne skal tillade foreningen og dens installatør adgang til teknisk                     kontrol af stikled­ning og husinstallation. Dette kan om fornødent sikres med                     fogedens hjælp.


Stk. 9.  Et medlem må ikke tilslutte andre, herunder særligt andre husstande, til

            bred­bånds­an­læg­get.


Stk. 10.Såfremt et medlem forser sig mod stk. 8 eller 9 er bestyrelsen forpligtet til at                   påtale forhol­det og kræve erstatning. Kan dette ikke afhjælpe forholdet kan                     bestyrel­sen afbryde signalforsy­nin­­gen, kræve erstatning, ekskludere                               medlemmet og foretage politianmeldelse. 

 

§ 8. Udmeldelse


Stk. 1.  Et medlem kan udmeldes af foreningen med tre måneders varsel til udgangen               af et regnskabsår.


Stk. 2.  Udmeldelse skal ske skriftligt til foreningens bestyrelse.


Stk. 3.  Ved udmeldelse er medlemmet ikke berettiget til at få udbetalt nogen andel af                 forenin­gens for­mue eller at få forudbetalt kontingent refunderet.


Stk. 4.  Ved udmeldelse er medlemmet pligtig til at betale sin forholdsmæssige andel af             foreningens eventuelle nettogæld opgjort på datoen for regnskabsåret udløb.                 Beløbet forfalder til betaling senest 1 måned efter udmeldelsens ikrafttræden.

Stk. 5.  Ansvar for de i § 7, stk. 3 anførte pligter og § 7, stk. 9 anførte handlinger                         bortfalder ikke ved udmeldelse.

 

§ 9. Restancer, inkasso, afbrydelse af forsyningen og eksklusion


Stk. 1.  Såfremt et medlem ikke betaler sin ydelser jf. § 6 eller overholder de i § 7                       nævnte forpligtelser, kan bestyrelsen overdrage tilgodehavendet til inkasso,                     afbryde signalfor­syningen og evt. eksklude­re medlemmet.


Stk. 2.  Inden de i stk. 1 nævnte sanktioner gennemføres, skal bestyrelsen sende en                   skriftlig advarsel, der påtaler forholdet og giver mindst 14 dage til at bringe                       forholdet i orden. Såfremt medlemmet ikke reagerer på den skriftlige advarsel                 og bringer forhol­det i orden, kan bestyrelsen sende en rykker med 10 dages                   varsel til at bringe forhol­det i orden. Det kan heri eller i senere skrivel­ser                         anføres, at bestyrelsen efter fristens udløb når som helst kan afbryde                               forsyningen og foreta­ge eksklusion.


Stk. 3.  Medlemmet er pligtig til at betale samtlige omkostninger, der følger af den                       manglende indbe­taling, herunder inkassoomkostninger, afbrydelse og evt.                       gentilkobling af tilslut­ningen.

 

Stk. 4.  Medlemmet kan appellere eksklusion og afbrydelse af forsyningen til først­                       kommende ordinæ­re generalforsamling.

 

Stk. 5.  Eksklusion eller afbrydelse af signalforsyningen fritager ikke medlemmet for                    pligten til beta­ling af ydelser eller overholdelse af pligter, særligt de i § 7 nævnte              for­pligtelser.

 

§ 10. Teknisk anlæg

            Foreningen ejer og driver et bredbåndsanlæg, der kan modtage og distribuere                  de i § 2, stk. 1 nævn­te ydelser til foreningens medlemmer. Anlægget kan                       distribuere via coaxkabel og/eller lysleder.


Stk. 2.  Foreningen kan eje, medeje, leje og drive coax- eller lyslederkabler, der kan                   forsyne eget an­læg med signaler. Det samme gælder tekniske installationer                   nødven­dige hertil.

 

Stk. 3.  Foreningens anlæg skal leve op til aktuelle tekniske standarder og ved­li­ge­hol­                 des, så det til stadighed kan levere forsyning i høj kvalitet.

 

Stk. 4.  Bestyrelsen er pligtig at holde sig orienteret om den tekniske udvikling og at                   stille forslag til generalforsamlingen om vedligeholdelse, opgradering og                         investering i nye tekniske muligheder.

 

Stk. 5.  Bestyrelsen udpeger af sin midte et bestyrelsesmedlem, der har ansvar for den               tekniske over­vågning af anlægget.

 

Stk. 6.  Bestyrelsen skal indgå aftaler med eksterne leverandører om løbende ved­li­ge­                 hol­delse af det tekniske anlæg. Ingen aftaler kan have en løbetid på over 3 år,                 med­mindre det er godkendt af ge­neralforsamlingen.

 

Stk. 7.  Bestyrelsen skal sikre, at den fornødne tekniske dokumentation af anlægget er               til stede og lø­bende ajourføres i overensstemmelse med AFO's vejledende,                     tekni­ske retningslinjer.

 

Stk. 8.  Bestyrelsen sørger for, at bredbåndsanlægget er tilsluttet brancheaftalen AFO:               Aftalen på Fæl­lesantenne Området, og at vedligeholdelse og udbygning af                     anlægget sker efter de retningslinjer og normer, der er vedtaget eller godkendt               af AFO. Herunder, at eksterne leverandører jf. stk. 6 er med­lem af AFO og                       overholder AFO's standarder. 

 

§ 11. Udbygning og udvidelse af anlægget

 

Stk. 1.  Generalforsamlingen kan efter forslag fra bestyrelsen beslutte udbygning af                    anlægget med nye tek­niske muligheder eller udvidelse af anlægget til nye                      geografiske områder.

 

Stk. 2.  Forslag efter stk. 1 skal indeholde en beskrivelse af såvel tekniske forhold og                 muligheder som finansieringen heraf. Forslag skal optages som særskilt punkt               på dagsordenen til generalforsamlingen.

 

Stk. 3.  Medlemmerne er pligtige til årligt at indbetale et af generalforsamlingen fastsat                bidrag, even­tuelt fastsat for et begrænset antal år, til dækning af fremtidige                      anlægsinvesteringer (opgrade­ring, udbygning og fornyelse af                                           antenneanlægget) efter stk. 1.

            Generalforsamlingen kan på den or­dinære generalforsamling ændre størrelsen               af bidrag. Ved udmeldelse eller eksklusion påhviler for­pligtelsen til indbetaling af             indskud medlemmet i en femårig periode, der regnes fra vedtagelsen af                           bidraget, dog højest for den resterende periode for det pågældende bidrag, hvis             bidragsforpligtel­sen er tidsbegrænset. Ved udmeldelse i forbindelse med                         fraflytning kan medlem­met frigøres fra forpligtelsen, hvis den nye husstand                     bliver medlem af foreningen og dermed over­tager forpligtelsen.

 

§ 12. Valg af tv- og radiokanaler og pakker

 

Stk. 1.  Foreningen skal sikre alsidighed ved programvalg, så der tages hensyn til                       mindretals­interesser.

 

Stk. 2.  Valg af programmer kan ske ved urafstemning, generalforsamlingsbeslutning                  eller foretages af bestyrelsen. Bestyrelsens beslutninger herom skal forelægges              til orientering for førstkommen­de ordinære generalforsamling.

 

§ 13. Valg af udbyder af internet

 

Stk. 1.  Foreningen kan selv forestå udbud af internetydelser, eller sikre, at en ekstern               udbyder af internet­ydel­ser kan levere stabile forbindelser og tilslutning til                         ydelser, der anses som moderne og fremtids­sikrede.

 

Stk. 2.  Valg af udbyder af internet kan ske ved urafstemning, generalforsamlingsbe­                   slutning eller fo­re­tages af bestyrelsen. Bestyrelsens beslutninger skal                             forelægges til orientering for førstkommen­de ordinære generalforsamling.

 

 

§ 14. Samarbejde med andre anlæg eller udbydere

 

            Generalforsamlingen kan efter forslag fra bestyrelsen godkende aftaler om                     fælles signalforsyning med anten­neanlæg tilhørende anden ejendom. Forslag                 skal optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen.

 

§ 15. Fælles bestemmelser om eksterne ydelser

 

Stk. 1.  Forslag til aftaler og kontrakter jf. § 11 – 14 skal i hovedtræk forelægges og                     refereres på generalforsamlingen.

 

Stk. 2.  Aftaler og kontrakter jf. § 11 – 14 skal på anfordring kunne gennemses af et­hvert             medlem.

 

Stk. 3.  Ydelser, som leverandører eller foreningen stiller til vederlagsfrit rådighed for                   medlemmer, herunder bestyrelsesmedlemmer eller ansatte, skal fremgå af                      bestyrelsens beretning til generalfor­samlingen eller af årsregnskabet.

 

§ 16. Information og kommunikation

 

Stk. 1.  Bestyrelsen holder medlemmerne løbende orienteret om foreningens forhold,                 herun­der især takster, programmer, rettigheder og pligter på en hjemmeside,                   som forenin­gen driver.

 

Stk. 2.  Bestyrelsen kan udsende nyhedsbreve pr. e-mail til medlemmer, der ønsker at                modtage så­danne.

 

Stk. 3.  Meddelelser til og fra bestyrelsen skal være skriftlige. E-mail sidestilles med                    skriftlig medde­lelse.

 

Stk. 4.  Bestyrelsen udpeger af sin midte et bestyrelsesmedlem, der har ansvar for                      foreningens hjem­meside og information til medlemmerne.

 

§ 17. Administration og medhjælp

 

Stk. 1.  Bestyrelsen kan antage lønnede medarbejdere til udførelse af opgaver med                   informa­tion, vedligeholdelse af anlægget, administration m.m.

 

Stk. 2.  Ved ansættelse af lønnede medarbejdere skal bestyrelsen sikre en forsvarlig                 varetagelse af almindelige arbejdsgiverfunktioner, herunder arbejdsmiljø,                         arbejdsgi­veransvar m.m.

 

Stk. 3.  Bestyrelsens kompetence til at træffe beslutninger efter disse vedtægter, kan                  ikke overdrages til lønnede medarbejdere.

 

Stk. 4.  Bestyrelsen kan indgå aftaler med andre foreninger eller virksomheder om                      udførelse af de i stk. 1 nævnte opgaver.

 

§ 18. Ordinær generalforsamling

 

Stk. 1.  Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

 

Stk. 2.  Orinær generalforsamling afholdes hvert år samtidig med ordinær                                  generalforsamling i beboerforeningen.

 

Stk. 3.  Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst tre ugers varsel med               angivelse af dags­orden, tid og sted samt regnskab for det forløbne                                 regnskabsår og budget for det kommende år eller med oplysning om, hvor og                 hvornår dette fremlægges.

 

Stk. 4.  Indkaldelse skal ske skriftligt ved omdeling til alle medlemmer eller udsendelse               af e-mail til med­lemmer. Hvis foreningen driver en hjem­meside, skal                                 indkaldelsen gengives på denne.

 

Stk. 5.  Er der rettidigt indkomne forslag til behandling på generalforsamlingen, skal                    disse forslag gengives på hjemmesiden.

 

Stk. 6.  Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde føl­                      gende punkter:

 

  •  Valg af dirigent

  •  Valg af referent og stemmetællere

  •  Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år og planer for  det kommende år

  •  Forelæggelse af beslutninger truffet af bestyrelsen, som skal forelægges general­  forsamlingen

  •  Aflæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse

  •  Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne

  •  Behandling af budget og fastsættelse af kontingent, tilslutningsafgift og andre af­  gifter

  •  Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter

  •  Valg af kritisk revisor og revisorsuppleant

  •  Eventuelt.

 

Stk. 7.  Forslag fra medlemmerne til behandling under dagsordenens punkt 5 skal med               forslagsstillerens kontaktoplysninger og underskrift være formanden i hænde                   senest otte dage før ge­neralforsamlingen. Fristen skal bekendtgøres i                             generalforsamlingsindkaldelsen.

 

Stk. 8.  Under pkt. 3 eller 5 skal bestyrelsen orientere om honorarer eller andet, be­                      styrelsesmedlemmer har modtaget fra foreningen, og evt. ydelser                                    bestyrelsesmed­lemmer har modtaget fra leverandører eller andre firmaer

 

§ 19. Ekstraordinær generalforsamling

 

Stk. 1.  Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal                             indkaldes, når mindst 10 procent af medlemmerne kræver det med angivelse af             dagsorden.

 

Stk. 2.  Indkaldelse skal ske med varsel på mindst 10 dage, og den skal afholdes                       senest 30 dage efter, at en begæring er modtaget.

 

Stk. 3.  Indkaldelse af ekstraordinær generalforsamling skal ske på samme måde som               anført i § 18, stk. 4.

 

Stk. 4.  Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling skal som minimum inde­                 holde følgende punkter:

 

  •   Valg af dirigent

  •   Valg af referent og stemmetællere

  •   Behandling af den sag, der har afstedkommet indkaldelsen, jf. stk. 1.

  •   Eventuelt.

 

§ 20. Fælles bestemmelser for generalforsamlinger

 

Stk. 1.  Alle beslutninger på generalforsamlingen træffes ved almindeligt stemmeflertal.               Afstemningsmetoden afgøres af diri­genten.

 

Stk. 2.  En vedtægtsmæssigt indkaldt generalforsamling er beslutningsdygtig.

 

Stk. 3.  Alle medlemmer af en husstand kan deltage i generalforsamlingen, men hver                  husstand har kun en stemme. Medlemmer, som er i restance med betalinger til                for­eningen, kan ikke stemme.

 

Stk. 4.  Ekstraordinære medlemmer har taleret, men ikke stemmeret.

 

Stk. 5.  Et medlem kan ved skriftlig fuldmagt afgive stemme for et - og kun et - andet                   medlem. 

 

Stk. 6.  Afstemninger gennemføres ved håndsoprækning, men mindre der er deltagere               der ønsker en anonym afstemning. Dirigenten afgør afstemningsresultater og                 eventuel uenighed om stemmeret.

 

§ 21. Bestyrelsen

 

Stk. 1.  Foreningen ledes af en bestyrelse på tre til fem medlemmer, der vælges for to                 år ad gangen på ordinære ge­neralforsamlinger, således at halvdelen af                           bestyrelsesmedlemmerne er på valg i lige år, og den anden halvdel i ulige år.                 Mindst et bestyrelsesmedlem skal samtidig være med i beboerforeningens                     bestyrelse.

 

Stk. 2.  Bestyrelsen konstituerer sig med formand og fordeler de øv­rige poster mel­lem               sig: Kasserer/økonomiansvarlig, sekretær/referent, tilsynsførende med tekniske             anlæg og an­svarlig for information og hjemmeside (webmaster).

 

Stk. 3.  Bestyrelsen leder alle foreningens anliggender mellem generalforsamlinger og               kan træffe alle de beslutninger, der ikke er henlagt til urafstemning eller                           generalfor­samlingen eller som strider mod disse vedtægter eller beslutninger                 vedtaget ved uraf­stemning eller generalforsamling.

 

Stk. 4.  Bestyrelsen har pligt til at træffe de beslutninger og fremsætte de forslag, der                 fremgår af denne vedtægt.

 

Stk. 5.  Bestyrelsen fører en protokol over sine beslutninger.

 

Stk. 6.  Bestyrelsens protokol medbringes på generalforsamlingen, hvor den på forlan­                 gende forevises for dirigenten. Foreningens revisorer kan ligeledes forlange                   indsigt i protokollen. Dirigenten og revisorerne har ikke adgang til at læse                       beslutninger, der vedrører personlige eller fortrolige forhold.

Stk. 7.  Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

 

Stk. 8.  Bestyrelsen kan yde honorarer og godtgørelser til medlemmer af bestyrelsen.                 Størrelsen af honoraret og modtageren skal fremgå af årsregnskabet og indgår i             ge­neralforsamlingens godkendelse af dette.

 

Stk. 9.  Bestyrelsen repræsenterer foreningen udadtil.

 

§ 22. Tegning

 

Stk. 1.  Formanden tegner i almindelighed foreningen udadtil, i forhold til medlemmer og             le­verandører.

 

Stk. 2.  Kassereren kan attestere betalinger, der er fastsat i budgettet eller godkendt af               bestyrelsen.

 

Stk. 3.  Bestyrelsen kan tildele andre bestyrelsesmedlemmer ret til at tegne foreningen               på særlige om­råder.

 

Stk. 4.  Bestyrelsen kan meddele prokura til andre personer i forbindelse med indgå­else             af administra­tionsaftaler.

 

Stk. 5.  Foreningen tegnes i øvrigt af formanden eller i hans fravær kasseren sammen               med beboerrepræsentationens bestyrelsesformand.

 

§ 23. Økonomi

 

Stk. 1.  Foreningen ejer det tekniske anlæg, der er dens vigtigste aktiv. Andre aktiver er             eventuelle andele af andre installationer, indskud i banker, tilgodehavender og                 de lø­bende ydelser, medlemmerne er forpligtet til at betale.

 

Stk. 2.  Foreningens likvide midler placeres på en eller flere driftskonti, der sikrer likvi­ -                ditet til at be­tale foreningens løbende forpligtelser.

 

Stk. 3.  Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid             tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen                 no­gen personlig hæftelse.

 

Stk. 4.  Foreningen er ikke ansvarlig for hverken direkte eller indirekte tab hidrørende                 fra levering af eller driftsforstyrrelser vedrørende foreningens ydelser.

 

§ 24. Økonomisk forvaltning

 

Stk. 1.  Bestyrelsen skal til enhver tid kunne dokumentere foreningens adkomst til dens             aktiver og fører derfor en fortegnelse over de investeringer, der er gjort i                           foreningens tekniske anlæg, herunder de reparationer og opgraderinger, der er               foretaget i anlægget, her­under tilbud, bekræftelser, kontrakter, fakturaer m.m.                 Denne dokumentation må ikke makuleres før den pågældende del af anlægget               er gået ud af drift.

 

Stk. 2.  Bestyrelsen kan ikke indgå aftaler, der giver afkald på ejerskabet til hele eller                 dele af antenneanlægget. Sådanne aftaler skal godkendes af en                                     generalforsamling.

 

Stk. 3.  Bestyrelsen kan ikke indgå aftaler, der forpligter foreningen til at betale et be­løb,             når aftalen ophører.

 

Stk. 4.  Bestyrelsen skal sikre foreningen ubetinget ejerskab til alle moderniseringer og               udvidelser af antenneanlægget. 

 

Stk. 5.  Indtægts- og udgiftsbilag skal opbevares i 5 år og derefter kasseres. Sådanne                 bilag kan dog destrueres straks efter generalforsamlingens godkendelse af                     regnska­bet, såfremt de scannes eller på anden måde digitaliseres til en fil, der               kan opbevares i stedet.

 

Stk. 6.  Regnskaberne opbevares mindst 5 år og bør i digitaliseret form opbevares så

            længe regnskabet indeholder dispositioner, der har betydning for dokumentation             af foreningens anlæg.

 

§ 25. Forsikring

 

Stk. 1.  Bestyrelsen skal ikke tegne forsikring, der dækker arbejdsskade for personer,                 der arbejder i foreningens tjeneste, bestyrelsesansvar, foreningens erstat­nings­               an­svar over for 3. person eller brand og udefra kommende skader på det                         tekniske anlæg.

 

Stk. 2.  Bestyrelsen kan vælge at tegne forsikring hvis generalforsamlingen beslutter                   dette.

 

Stk. 3.  Hvis der vælges at tegne en forsikring, skal forsikringsdækningen fremgå af                   årsberetning eller årsregnskab.

 

§ 26. Regnskab og revision

 

Stk. 1.  Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31. december.

Stk. 2.  Regnskab og årsrapport udarbejdes af bestyrelsen og fore­lægges på  

            generalforsamlingen.

 

Stk. 3.  Regnskabet gennemgås inden generalforsamlingen af en af                                             generalforsamlingen valgt revisor, der sikrer, at de regnskabsmæssige                             dispositioner og bogføringssystemet er i orden. Revisoren skal ligeledes                         gennemgå og udtale sig om foreningens forsikringsdækning. Revisor forsyner                 regnskabet med en påtegning.

 

Stk. 4.  Valg af revisor foretages af generalforsamlingen.

 

§ 27. Vedtægtsændringer

 

Stk.1.   Ændring af nærværende vedtægter kræver, at forslag hertil er optaget på                       dagsordenen for en generalforsamling med angivelse af foreslåede ændringer,               og at 2/3 af foreningens medlemmer stem­mer herfor.

 

Stk. 2.  Er 2/3 af foreningens medlemmer ikke til stede, kan bestyrelsen indkalde til                     ekstraordinær generalforsamling efter bestemmelserne i § 19, stk. 2. På en                     sådan generalforsamling kan ved­tægtsændringen besluttes med 2/3 af de ved               mødets start tilstedeværende stemmer.

 

§ 28. Foreningens ophør

 

Stk. 1.  Foreningens opløsning, herunder salg af anlæg eller sammenslutning med en                 anden forening, skal besluttes på to på hinanden følgende generalforsamlinger.

 

Stk. 2.  På den første generalforsamling kræves, at 2/3 af foreningens medlemmer                     stemmer herfor. Er 2/3 af foreningens medlemmer ikke til stede, men stemmer               et almindeligt flertal for opløsning, skal bestyrelsen indkalde til en ny                               generalforsamling, der skal afholdes inden seks måneder efter den første                       generalforsamling.

 

Stk. 3.  Såfremt almindeligt flertal stemmer for opløsning på den første g                                      eneralforsamling, skal bestyrelsen:

 

           Advisere dette i skriftlig orientering af alle medlemmer, hvor evt.                                  dokumenterede krav mod foreningen skal være foreningen i hænde inden tre                måneder.

 

           Informere medlemmer og samarbejdsparter, der anmodes om at fremsende                  dokumenterede krav, således at de er foreningen i hænde inden tre måneder.

 

           Udarbejde forslag til salg eller overdragelse af foreningens aktiver, herunder                  særligt det tekniske anlæg m.m.

 

           Udarbejde forslag til hvorledes foreningens evt. formue efter betaling af al gæld            skal fordeles sammen med oplysning om konsekvenser heraf.

 

Stk. 4.  På den ekstraordinære generalforsamling kan opløsningen besluttes med 2/3 af             de ved mødets start tilstedeværende stemmer.

 

Stk. 5.  Bestyrelsen forelægger punkterne stk. 3 pkt. A.-D. til beslutning og                                   generalforsamlingen nedsætter et likvidationsudvalg, der endeligt udfører                       generalforsamlingens beslutninger, og senest tre måneder efter denne                             generalforsamling sender en skriftlig meddelelse til alle foreningens medlemmer             om den endelige afvikling.

 

Disse vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen den ________________________________

 

Dirigent (dato/underskrift): ________________________________________________________

 

Referent (dato/underskrift): _______________________________________________________

 

Formand (dato/underskrift): _______________________________________________________

 

bottom of page